Anders Colding-Jørgensen

Jeg arbejder ud fra det snusfornuftige princip at kommunikation først og fremmest skal være let at forstå og skabe følelser, for at flytte noget.

De sidste 20 år har jeg hjulpet private, offentlige og NGO’er med at forstå hvordan deres modtagere tænker og føler – og med at blive bedre kommunikationshåndværkere

Ikke alle kan skabe mirakler – men alle kan optimere deres kommunikation

Nogle kan optimere kun lidt – de fleste kan optimere en hel del. Og I kan nå rigtig langt, hvis I får den nødvendige mentalitetsændring og taktiske opgradering – begynder at se på kommunikation som psykologi, som skal flytte modtageren. Husk – kommunikation handler om at analysere modtagerens tænkning og følelser – ikke om dine kreative mavefornemmelser

Jeg skærer ind til benet med det samme

Det indebærer at jeg stiller en masse “dumme spørgsmål”. Det betyder også at jeg prøver at omformulere jeres intuitioner og fornemmelser til konkrete psykologiske spørgsmål, man kan undersøge og besvare. For at besvare dem, bruger jeg f.eks. forbrugerpsykologi, kognitionsforskning, politisk psykologi og adfærdspsykologi. Foruden 20 års egne observationer og praktiske erfaringer.

Det skal gøres dejligt konkret

Al den teoretiske viden bliver jo først brugbar, når vi kan relatere den til det enkelte tweet eller det enkelte Facebook-opslag. Hvis jeg kan hjælpe med at gøre et blikfang mere effektivt, en tekst lettere at afkode og indholdet mere emotionelt aktivt, har jeg bidraget til at optimere kommunikationen.

Og hvis jeg hjælper med at sætte kommunikationen ind i en større sammenhæng, så den understøtter det ønskede flow hos modtageren, har jeg også gjort den produktiv.

Det kan du f.eks. gøre herfra:

Læse mere om mine 3 fokusområder

Ring 61678913 eller send en email