Kan du huske, dengang vi lavede kommunikation ud fra “mavefornemmelser”?

Det var dengang kommunikation handlede om “kreativitet” (og ofte var et skud i mørket).

Hvis jeg for eksempel skulle skrive en tekst, som skabte tilslutning til en sag, kunne det foregå sådan her:

  1. Først satte jeg mig ved mit skrivebord med en kop kaffe og den sag, jeg ville gøre folk interesserede i.
  2. Så brainstormede jeg, indtil jeg fandt en vinkel jeg syntes var god.
  3. Derpå arbejdede jeg teksten igennem indtil den havde alle de vigtigste punkter med.
  4. Og måske jeg også fandt et billede der illustrerede det jeg skrev om.
  5. Så sendte jeg mit værk i trykken (eller lavede fotokopier og delte ud) og håbede på at jeg ramte noget hos modtageren.

Sådan gør du da ikke mere, vel?

Hjerneforskning har gjort at vores viden om effektiv kommunikation er eksploderet. Så i dag gør du forhåbentligt snarere sådan her:

  • Du begynder med at identificere de følelser, din kommunikation skal aktivere hos modtageren. Det gør du fordi du kender til den overvældende mængde forskning der har vist at vores handlinger og holdninger primært bestemmes af vores følelser. Ikke af facts.
  • Du ved også at følelser ikke er noget du skaber – det er noget eksisterende, som du kan aktivere. Derfor skitserer du et emotional map, som identificerer de”emotionelle hotspots” hos modtageren, som din kommunikation skal forholde sig til. Hvis dem du kommunikerer til f.eks. er troende kristne, småbørnsforældre eller nylige ofre for overfald (eller alle tre ting), ved du faktisk allerede en del om de potentielle følelser, de rummer. Både dem du skal aktivere – og dem du skal undgå.
  • Derpå identificerer du ord og begreber, som kan frame dit budskab rigtigt og påvirke hvilke associationer din kommunikation skaber – og dermed hvilke følelser. Det er f.eks. ikke ligegyldigt om du skriver om nærgående afrikanske prostituerede eller ofre for menneskehandelvel? Selvom det faktisk er de samme kvinder du taler om.
  • Du sorterer også størstedelen af fagsprog, generelle begreber og eksakte tal væk og erstatter dem med talesprog, konkret eksempler og runde tal. Eksempelvis er 1023 københavnske hjemløse ikke helt så emotionelt effektivt som over tusinde mennesker der i aften vil sove på gaderne i København.
  • Endelig bruger du kognitiv psykologi til at gøre din kommunikation let at afkode på ganske få sekunder, når den rammer modtageren, når den deles på sociale medier. Der har du et par sekunder til at skabe blikfang og få interesse. Den spilder du ikke.
  • Dine illustrationer anvender du derfor ikke som illustrationer af dit indhold, men på en måde der skaber effektivt blikfang hos din målgruppe og standser modtageren i feedet. For du ved at hvis du ikke kan få modtageren til at stoppe op, er alt andet forgæves. Jo – alt andet.
  • Mens du gør det her, er du konstant bevidst om din modtageres flow og handlinger. Hvis din modtager skal gøre noget, overlader du det ikke til tilfældighederne eller skriver et telefonnummer og håber på svar. Du arbejder med begreber som konvertering og tager ansvar for hele forløbet, fra en person ikke har hørt om dig endnu, til de f.eks. har meldt sig ind i din forening eller doneret til din sag.

Kommunikation er et håndværk

Og hvis din kommunikation handler om at flytte mennesker og få dem til at handle, så skal disse trin være en helt integreret del af din værktøjskasse. 

Hvis I kunne tænke jer at tænke jeres kommunikation med udgangspunkt i modtageren og ved brug af psykologisk forskning, så tag fat i mig – det er netop hvad jeg hjælper virksomheder og organisationer med.

Ring 61678813 eller skriv email