Fagligt stærke og basalt underholdende oplæg om psykologi og kommunikation

Med et godt fagligt oplæg kan du både både skabe øget viden og god energi på konferencen, temadagen eller kundemødet

Trænger I til at lære mere om den psykologi der er på spil, når vi kommunikerer? Vil du sætte større fokus på modtageren af jeres professionelle kommunikation?

Kommunikation er noget der foregår i hovedet på modtageren. Og med den stadigt stigende mængde støj på alle kanaler, er det vigtigere end nogensinde at kunne trænge igennem.

Disse oplæg handler alle om at give nyt perspektiv og brugbar viden. Alle oplæg er baseret på psykologisk forskning og inddrager helt konkrete eksempler.

Og så er de altid leveret med energi og stor formidlingserfaring.

Her er de mest populære foredragsemner:

  • Sådan gør I jeres Facebook-opslag mere effektive

Dette er et af de mest populære oplæg for tiden. Her får tilhørerne først en forståelse af hvad der sker i de få sekunder når en modtager ser et Facebook opslag. Derefter bliver den viden omsat til en lang række helt konkrete råd, som deltagerne kan gå hjem og bruge. Ingen varm luft – kun konkret og brugbar viden og masser af psykologi.

  • Kommuniker til følelserne

Hvis man skal flytte mennesker, er det ikke nok at give dem facts. Faktisk kan det have den modsatte effekt. På dette oplæg lærer tilhørerne at forstå hvordan kommunikation kan aktivere følelser. Derefter lærer I hvordan man kan gøre sin kommunikation mere “følelsemæssigt effektiv”, med nogle helt konkrete teknikker, som de fleste kan mestre.

  • Shitstormens psykologi

Hvordan opstår shitstorme? Hvorfor bliver den ene sag til en shitstorm, mens den anden går uopdaget hen? Og hvordan kan du genkende en potentiel shitstorm i opløbet – og eventuelt forebygge den? Spændende oplæg med masser af cases.

  • Hvordan gør man svært stof tilgængeligt på sociale medier?

Mange akademikere, tænketanke, interesseorganisationer og NGO’er behandler komplekse problemstillinger. Og de opdager ofte at ingen fatter ret meget af hvad de skriver, når de laver opslag på Facebook. Dette oplæg er til højtuddannede, som både ønsker at forstå modtagerens psykologi bedre og at få nogle konkrete teknikker til at gøre deres kommunikation lettere tilgængelig.

Om oplægsholderen

Anders Colding-Jørgensen (cand.psych.)
Kommunikationspsykologisk rådgiver, professionel oplægsholder og indehaver af Mindhouse.

Det faglige niveau er højt og det er energien også. Dit publikums oplevelse er altid hovedfokus.

Maria Hunosøe, Kommit Fyn:

Anders er overrumplende inspirerende! Evalueringerne var helt i top. Det er et af de bedste foredrag, jeg nogensinde har booket. Formidlingsteknisk er Anders meget dygtig, underholdende og god til at holde tempoet højt hele tiden.

Morten Jakobsen, Kræftens Bekæmpelse:

 Meget interessant og brugbart for os i processen med at få placeret Facebook i vores øvrige kommunikationsarbejde

Søren Byriel, Netdesign:

 Anders er både skarp og fagligt dygtig og leverede netop det inspirerende foredrag som vi havde bestilt til vores netværksdag. Indhold og eksempler var vinklet i forhold til målgruppen og timingen upåklagelig. Jeg anbefaler gerne Anders til andre

Marianne Fuglsang Welling, Dansk Kommunikationsforening:

 I evalueringsskemaerne fra deltagerne har du fået topkarakterer, og tilbagemeldingerne in persona er super positive! Endnu engang tak for dit engagement og fordi, du ville dele din viden med os.

Hans Christian Drescher, VUC Fyn:

 Du scorer tårnhøjt i evalueringen og jeg har fået utallige positive tilkendegivelser fra medarbejderne om dit keynote-foredrag. Det samme gælder øverste chef og de ledere, jeg har talt med efterfølgende. Det er min vurdering, at du har ramt plet

Nanna Munk, DANSK IT’s VIP-netværk for IT-chefer:

Folk var MEGET glade for Anders Colding-Jørgensens oplæg, og der var enighed om, at det så absolut havde været dagens højdepunkt. Engagementet og flowet i fremlæggelsen var helt i top. Jeg har kun roser at give Anders og kan give min varme anbefaling af ham som oplægsholder.