Derfor får videnskaben tæsk af bloggere og Facebook-eksperter

Må du spise 3 æg om dagen? Får du kræft af at være stresset? Får dit barn autisme af gluten? Sundhed og sygdom er vigtige og spændende emner for de fleste mennesker. Ikke mindst når vi selv rammes af sygdom eller bare har børn som vi har et ansvar for at holde i live. Sundhed og sygdom har derfor også altid været et emne vi diskuterede og udvekslede viden om i sociale sammenhænge, ved middagsbordet og på arbejdspladserne.

Interessen og mængden af tilgængelige informationer har aldrig været større end i dag – og nu kan tusindvis af mennesker finde sammen på sociale medier og dele egne erfaringer og udvikle nye hypoteser sammen. Men når de gør det, er der ikke længere kun tale om samtaler. Så bliver det hurtigt til folkelige bevægelser, hvor vores fælles viden om sygdom og sundhed bliver skabt og forhandlet på blogs og i Facebook-grupper – helt uden for den etablerede lægevidenskabs rækkevidde.

Når Facebook-videnskaben f.eks. har ført til den aktuelle epidemi af ”selvdiagnosticerede glutenallergikere”, er skaden begrænset. En selvopfunden glutenallergi kan endda give nogle mennesker en større opmærksomhed på deres kost og få dem til at spise færre kager. Da en diæt oven i købet kræver selvdisciplin (og penge til de grå og kedelige glutenfri erstatningsprodukter), er skaden sjældent permanent.

Men når selvbestaltede eksperter på personlige sundhedsblogs og i Facebook-grupper får forældre til at ophøre med at vaccinere deres børn imod epidemiske børnesygdomme, kan det pludselig være fatalt. Også for mange andre end de deltagende.

Lægevidenskaben er bagud på point

Derfor kæmper den etablerede videnskab i dag med at bekæmpe vildledende rygter og fejlinformationer. Men i dag foregår kampen på et ulige grundlag. For når man skal have mennesker i tale og påvirke deres følelser og holdninger, er der intet der slår den gode og personlige historie, fortalt af en person der ligner dig selv. Og dem er videnskabens repræsentanter sjældent leveringsdygtige i.

Vaccinationsangst bygger for eksempel primært på personlige og detaljerede beretninger på sociale medier og blogs, fra forældre som selv oplever at deres børn har fået symptomer efter en vaccination. Den slags subjektive anekdoter er helt åbenlyst værdiløse som videnskabelig evidens. Men det er ligegyldigt, for som holdningsdefinerende propaganda er de nemlig komplet uovertrufne. De skaber stærke følelser hos modtageren – og det er følelser der i sidste ende definerer vore handlinger.

Personlige historier er dertil lette at huske – og ikke mindst at fortælle andre, da de jo netop er historier. De med andre ord helt fundamentalt ”godt indhold” som deles flittigt på grund af deres dramatiske kvaliteter og åbenlyse emotionelle appeal hos især børnefamilier.

Når man bekæmper følelser med logik

Over for en mors tårepersende historie om hendes elskede teenagepige som har fået symptomer og måske oven i købet fortæller at hun mødes med arrogant mangel på forståelse hos de kolde myndigheder, står videnskabens og det etablerede sundhedsvæsens svar.

Det kunne lyde sådan her:

”Efter at have foretaget et metastudium af 32 internationale undersøgelser med samlet set 14.000 deltagere, er det ikke muligt at påvise nogen sammenhæng imellem vaccination X og symptom Y”    

Nu burde den debat være lukket effektivt, ikke? Nej – det er jo netop problemet. Og der er en god grund til at der forholder sig sådan. Problemet med den type abstrakt og faktuel kommunikation er at den taler til fornuften. Mange forældre oplever ganske givet at de burde interessere sig for den slags officielle og faktuelle informationer og at den viden burde tælle med i beslutningsprocessen. Folk er jo ikke idioter. Problemet er bare at disse intellektuelle facts og kendsgerninger ikke vækker de stærke følelser som anekdoterne gør.

Det er med andre ord muligt at det Sundhedsstyrelsen skriver er rigtigt, men jeg er stadigvæk bange for at ende som Lajla fra Gørlev med hendes datter på 13 år. Og når jeg er bange for at træffe et valg, lader jeg være. Og det betyder i praksis at min egen datter ikke vaccineres.

Der er brug for a tage nye midler i brug

Så når videnskaben forsøger at bekæmpe personlige og detaljerede historier fra hundredevis af folk der ligner mig, med en abstrakt påvist ”manglende sammenhæng imelem X og Y”, så taber videnskaben – stort. Og det er hvad vi ser i dag. Og det vil forstætte, så længe videnskabelig viden formuleres ud fra en vished om at det er nok at have ret.

Der er med andre ord et helt akut behov for at videnskaben dropper overlegenheden og de fine fornemmelser og begynder at kommunikere så mennesker kan mærke det. Der brug for at udvikle en helt ny sundhedsvidenskabelig kommunikationsform, som foregår på de sociale mediers præmisser. Hvor budskaberne bygges så de er uimodståelige at dele og så de bearbejder følelserne lige så effektivt som Facebook-videnskaben gør i dag.

Det kunne f.eks. være i form af beretninger fra mennesker der lod sig forføre af online anekdoter og mistede deres døtre til kræft. Det kunne også være saftige afsløringer af hjernens biases – dem som får os til at foretage os irrationelle handlinger. Gerne med konkrete eksempler. De er faktisk ikke så svære at konstruere.

Hovedsagen er at modsvaret til anti-vaxxerne designes som skidegodt indhold til de sociale medier og testes af på målgruppen og ikke bare er abstrakte erklæringer om ”manglende sammenhæng”, forfattet af en kommunikationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen. Hvad nu hvis man identificerede nogle af de kommunikationsmekanismer som i dag medvirker til spredning af videnskabeligt ubegrundede rygter og anvendte dem til at oplyse med?

”Er det ikke manipulation?”, spørger du måske

Og mit svar er: ”Jo, for pokker – især hvis man gør det rigtigt!” Det er ikke særligt behageligt at tale om, indrømmer jeg gerne. Og der er naturligvis ikke tale om at man skal ophøre med også at formidle videnskab sagligt og med forbehold. Men hvis ikke man som minimum formår at gøre forældre mere bange for livmoderhalskræften end for vaccinen, så vil Facebook-videnskaben og de saftige personlige sygehistorier feje videnskaben af banen.

Er I de næste der bliver ramt?

Hvis du arbejder med sundhed og videnskab, er der faktisk en reel risiko for at jeres patent på sandheden bliver taget fra jer af folkebevægelser på sociale medier. Hvis du vil forstå mekanismerne og vide hvordan du svarer igen, så kan vi begynde med at tage en kop kaffe og I kan fortælle om jeres udfordringer.  Kontakt mig her og lad os tage den derfra.